Google Tag Manager (googletagmanager.com) indlæser ikke selv trackere, den administrerer dem. Det egentlige databeskyttelsestema er de tags, den udspiller.
Den hyppigste fejl med Tag Manager er at antage, at et blokeret samtykkeværktøj i containeren er nok. Så længe container-snippet ligger i <head>, oprettes der ved sideloading en forbindelse til googletagmanager.com, og IP-adressen overføres til Google — før noget tag fyrer. For selve containeren kan det kun undgås ved at loade den efter samtykke eller udlevere den serverside.
Google Consent Mode v2 har siden marts 2024 været praktisk talt obligatorisk for annoncefunktioner i EØS, hvis konverteringsdata skal flyde til Google Ads. Men den erstatter ikke et samtykkeværktøj: Consent Mode tilpasser kun Google-tags' adfærd til samtykkestatussen — selve statussen skal fanges af et banner, der opfylder kravene til et samtykke.
Ved serverside-tagging flytter tag-udførelsen til et eget endpoint (ofte et subdomæne). Det forbedrer loadtid og datakontrol, men flytter ikke samtykkepligten: serverside-udløste tags, der tilgår client-side-satte identifikatorer, kræver også forudgående samtykke.
Hvis Tag Manager indlæser samtykkekrævende tags (Analytics, Ads, pixel) før eller trods et afslag, mangler retsgrundlaget for disse efter § 25 stk. 1 TDDDG. Selve containerkaldet overfører allerede IP'en til Google (USA).
Den gratis scanning tjekker den leverede HTML og viser, hvilke tjenester der er indlejret, om der registreres et cookiebanner, og om links til privatliv og kolofon findes — med kontekst for hvert fund. Den erstatter ikke juridisk rådgivning.
Denne tekst er generel information efter bedste overbevisning, ikke juridisk rådgivning. For det konkrete tilfælde, kontakt et advokatfirma med speciale i it-ret.