Et banner er ikke et mål i sig selv. Det afgørende er, om en side får adgang til enheden eller indlejrer tjenester, der ikke er uomgængelige.
Spørgsmålet »banner eller ej« hænger på en enkelt kontrol: tilgår siden enheden uden teknisk nødvendighed? En ren informationsside med lokalt leverede skrifttyper, uden analyse, uden indlejrede videoer og uden marketing-pixels har ikke brug for et samtykkebanner — heller ikke en »vi bruger kun teknisk nødvendige cookies«-note, hvis der slet ikke sættes cookies. Omvendt er en enkelt samtykkepligtig tjeneste (Google Fonts fra Google, et YouTube-embed, Google Analytics) nok til at udløse bannerpligten.
Aktivt, informeret samtykke og blokering af adgang, der kræver samtykke, er afgørende. Langt de fleste myndigheder i EDPB-rapporten kritiserer manglende afvisning på et lag med en acceptknap. Vildledende design kan svække samtykket; den konkrete sag og nationale regler skal vurderes.
Den hyppigste tekniske fejl er det »kosmetiske« banner: det vises, men tracking-scripts kører allerede i baggrunden. Kun en løsning, der faktisk blokerer scripts, indtil en kategori frigives, er effektiv — enten via en scriptblokker eller via de respektive værktøjers samtykke-API'er. Tjek efter opsætningen i et privat vindue: loader der efter et klik på »Afvis« virkelig ikke noget fra google-analytics.com, connect.facebook.net eller lignende hosts?
Efter § 25 stk. 1 TDDDG kræver enhver ikke-uomgængelig adgang til enheden forudgående samtykke. Kun strengt nødvendige handlinger (§ 25 stk. 2) er undtaget. Et banner, der indlæser trackere trods „Afvis“ eller skjuler „Afvis“, opfylder ikke kravene.
Den gratis scanning tjekker den leverede HTML og viser, hvilke tjenester der er indlejret, om der registreres et cookiebanner, og om links til privatliv og kolofon findes — med kontekst for hvert fund. Den erstatter ikke juridisk rådgivning.
Denne tekst er generel information efter bedste overbevisning, ikke juridisk rådgivning. For det konkrete tilfælde, kontakt et advokatfirma med speciale i it-ret.