En iframe fra google.com/maps eller Maps-JavaScriptet indlæser ressourcer fra Google (USA), når siden åbnes, og kan sætte identifikatorer.
Ved indlejring af Google Maps er der to teknisk forskellige veje med samme databeskyttelsesproblem: den simple iframe (google.com/maps/embed) og Maps JavaScript API med egen API-nøgle. Begge loader ved sideindlæsning ressourcer fra Google-servere i USA, overfører derved IP-adressen og kan sætte identifikatorer. Et interaktivt kort er sjældent strengt nødvendigt for sidens grundfunktion — derfor gælder § 25, stk. 1 TDDDG.
Den rene standardløsning er to-klik-indlejringen: indtil klikket vises kun et lokalt preview-billede eller en skematisk grafik af adressen, og først derefter loader det rigtige kort. Der er færdige blokke til WordPress, TYPO3 og de gængse byggesæt; det er vigtigt, at preview-billedet ligger lokalt og ikke selv kalder Googles Static Maps API.
Den, der ikke har brug for interaktiviteten, klarer sig ofte bedre med et alternativ: et simpelt »Planlæg rute«-link (åbner Google Maps eller Apple Maps i en ny fane), en statisk, selvgenereret kortgrafik eller en OpenStreetMap-indlejring via en dataminimerende udbyder som uMap- eller MapLibre-løsningen. Disse varianter overfører ved sideindlæsning ingen data til Google.
Kortkaldet er som regel ikke tvingende nødvendigt for sidens grundfunktion, så § 25 stk. 1 TDDDG gælder. Uden samtykke eller to-klik-løsning mangler grundlaget; også USA-overførslen skal begrundes.
Den gratis scanning tjekker den leverede HTML og viser, hvilke tjenester der er indlejret, om der registreres et cookiebanner, og om links til privatliv og kolofon findes — med kontekst for hvert fund. Den erstatter ikke juridisk rådgivning.
Denne tekst er generel information efter bedste overbevisning, ikke juridisk rådgivning. For det konkrete tilfælde, kontakt et advokatfirma med speciale i it-ret.