WordPress i sig selv er uproblematisk — databeskyttelsesemnerne kommer næsten altid via temaer, plugins og indlejret indhold.
I praksis sidder de fleste privatlivsproblemer i WordPress i tre kilder: temaet, som ofte loader Google Fonts eller ikon-kits fra eksterne CDN'er; marketing- og analyseplugins, der skriver deres tracking-kode direkte i <head> uden at forespørge en samtykkestatus; og blok-editoren, som straks opløser YouTube-, Maps- og Twitter-indlejringer ved sideindlæsning. Hver af disse kilder kan uskadeliggøres enkeltvis.
Et samtykkeplugin alene er ikke nok, hvis det ikke reelt blokerer scripts. Mange bannerplugins viser kun beskeden, mens tracking-plugins loader parallelt. Det, der virker, er løsninger, der holder de kendte trackere tilbage via en scriptblokker eller griber dybt ind i de pågældende plugins (f.eks. via deres consent-API'er).
WordPress' kernefunktioner er i sig selv ufarlige, med én undtagelse: emoji-scripts loader s.w.org som standard og kan — afhængigt af opsætningen — udløse en ekstern forbindelse. Gravatarer i kommentarområdet overfører desuden en hash af e-mailadressen til automattic.com. Begge kan slås fra med et par linjer i functions.php eller et lille plugin.
Hyppige kilder: temaer, der indlæser Google Fonts fra Google; analyse- eller markedsføringsplugins uden samtykkelogik; indlejrede YouTube-/Maps-blokke; emojis og Gravatarer fra eksterne servere. For al ikke-nødvendig adgang gælder § 25 stk. 1 TDDDG.
Den gratis scanning tjekker den leverede HTML og viser, hvilke tjenester der er indlejret, om der registreres et cookiebanner, og om links til privatliv og kolofon findes — med kontekst for hvert fund. Den erstatter ikke juridisk rådgivning.
Denne tekst er generel information efter bedste overbevisning, ikke juridisk rådgivning. For det konkrete tilfælde, kontakt et advokatfirma med speciale i it-ret.